Biogasanlæg ved Snævre – det forkerte anlæg det forkerte sted

Det var mennesker med meget forskellig baggrund, der var samlet til Enhedslisten Holbæks høring om biogas lørdag den 16. marts. Indlederne på mødet spændte fra Enhedslistens folketingsmedlem Eva Flyvholm til formanden for Miljøforeningen på Tuse Næs Peter Jacobsen.

De fem indlederes udgangspunkter var forskellige, men alle indlederne og så vidt man kunne høre på debatten også de ca. 80 fremmødte borgere, der overværede høringen, var dog enige om, at placeringen af det store biogasanlæg ved Snævre er en rigtig dårlig ide.
Samlet plan for omstilling til grøn energi.

Eva Flyvholm, folketingsmedlem for Enhedslisten, havde i sit indlæg naturligt nok fokus på de overordnede energipolitiske sider af sagen, som hun også har stillet spørgsmål om til de relevante ministre. Nemlig om de meget store statslige tilskud til biogasanlæg som det Nature Energys vil placere ved Snævre og om hvor mange produktionsdyr (læs: svin) der skal til for at understøtte anlægget ved Snævre, hvor der planlægges med en omsætning på 500.000 tons biomasse årligt.
Eva Flyvholm glædede sig over det store engagement i de lokale proteser mod anlægget ved Snævre og udtrykte håb om, at det vil lykkes at få flertallet i kommunalbestyrelsen i Holbæk til at stoppe projektet og i stedet tage fat på at lave en samlet plan for hele kommunen for omstilling til grøn energi.
Biogas kan være en del af den grønne plan
Thyge Nygård, agronom fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), havde som udgangspunkt en positiv tilgang til biogasanlæg som sådan, idet hans opfattelse var, at biogasproduktion kunne være en værdifuld del af omstillingen til grøn energi, men der måtte dog stilles en række krav til biogasproduktion, som bestemt ikke er opfyldt ved det planlagte anlæg ved Snævre. Vigtigst af alt er, at der ikke skal være et stort transportforbrug for at skaffe den fornødne biomasse til anlægget
I denne forbindelse var det ny viden for en hel del af os, der deltog i høringen, at det er nødvendigt også at tilføre anlægget store mængder af husholdningsaffald, biologisk industriaffald eller anden biomasse, for at få et anlæg til at fungere. Gylle fra svineproduktion indeholder ganske enkelt så begrænsede mængder næringsstoffer, at det nærmest kun fungerer som procesvand i biogasanlæggene.
Den lokal formand for DN, Carsten Lambrecht kunne supplere med, at den plan kommunen havde om biogasanlæg ved Audebo og ved St. Merløse i langt højere grad tilgodeså DNs ønsker til placering. En plan der var gældende, lige indtil Nature Energy kom med deres millioner og ønske om placering ved Snævre.
Er biogas grøn energi?
Bente Hessellund Andersen, ekspert i biomasse fra miljøforeningen NOAH, var mere skeptisk overfor biogasanlæg. Hun anerkendte, at biogasanlæg, der byggede deres energiproduktion på lokalt affald fra husholdninger og industri, kunne være en del af omstillingen til grøn energi, men at denne energiproduktion kun ville kunne udgøre en meget lille del af energiproduktionen. Derfor var der efter hendes opfattelse stor risiko for at store biogasanlæg, som f.eks. det planlagte i Snævre, kun vil være økonomisk rentable, hvis de tilføres biomasse, der er hentet langvejs fra – måske endda importeret eller er fremskaffet ved, at landbrugsjord er omlagt til produktion af biomasse.
Samtidig er det NOAHs opfattelse, at et biogasanlæg som det planlagte ved Snævre vil være med til at fastholde og evt. øge svineproduktionen i landbruget, hvor NOAH ønsker en udvikling væk fra produktion af animalske fødevarer på grundlag af importeret foder hen mod en større planteproduktion.
Det forkerte anlæg det forkerte sted
Lars Poulsen, økologisk landmand og repræsentant for Regstrup Natur- og Miljøforening, havde naturligt nok en del af sit fokus rettet mod de gener biogasanlægget vil påføre lokalområdet i form af lugt, støj og trafik. De mindre bysamfund i området frygter med god grund generne fra både anlæggets drift og de ca. 100 transporter dagligt med biomasse ind til anlægget.
Foreningen har også fået foretaget beregning af den samlede påvirkning af drivhusgasser i forbindelse med opførelsen af det planlagte anlæg. Det har været vanskeligt at få konkrete oplysninger ud af Holbæk kommune og Nature Energy, men en såkaldt vugge til grav analyse, hvor man medtager miljøbelastningen ved anlæggets etablering, drift og nedlukning viser at først efter 40 år vil den samlede påvirkning af udslip af drivhusgas gå i nul, men anlæggets levetid forventes kun at være 20 – 30 år. Det er således ikke biogasanlæg som det planlagte, der kan bidrage til at nedbringe udslippet af drivhusgasser i de kommende år.
Svineproduktionen ødelægger naturen
Peter Jacobsen, formand for Miljøforeningen på Tuse Næs delte ud af sine erfaringer med konsekvenser af øget svineproduktion. I årevis har man på Tuse Næs kæmpet imod en stadigt voksende produktion af svin i området, men desværre uden succes. Det er lykkedes for landbrugslobbyen at sikre en lovgivning, der ikke gør det muligt for de kommunale myndigheder at begrænse den stadigt voksende svineproduktion i lokalområdet.
Selv om det er en kendt sag, at den store svineproduktion medfører at regnen i området bliver næringsholdig til skade for biodiversiteten i de næringsfattige naturområder, er det ikke lykkedes at få hensyn til naturbeskyttelse til at stå over husdyrlovgivningens ret for den enkelt landmand til at udvide sin produktion
Er det sundhedsfarligt
I debatten kom der naturligvis mange spørgsmål fem, men et trænger sig på: Det er nu konstateret, at også mennesker, der ikke har haft kontakt med svinebesætninger, er blevet smittet med den multiresistente bakterie, der findes i næsten alle svinebesætninger. Smittekilden kan i en række tilfælde ikke findes. Kan vi være sikre på at smitten ikke kommer gennem gylle? Eller med andre ord: kan vi være sikre på at der trods løfter fra Nature Energi om grundig rengøring ikke dagligt vil køre 100 potentielle smittekilder rundt på vejene i vores lokalområde?
Vi fik ikke svar på mødet – så spørgsmålet hænger stadig i luften