Fire spidskandidater valgt digitalt

 

Enhedslisten Holbæk valgte på deres spidskandidat medlemsmøde lørdag den 6. marts 4 spidskandidater. Mødet foregik digitalt, hvilket var første gang.

“Vi var lidt spændte på den nye mødeform, men mødet forløb rigtig godt og der var en god stemning og kampgejst” udtaler Lasse Bertelsen der er kontaktperson for afdelingen.
Øverst på Enhedslistens liste er Karen Thestrup Clausen der har siddet i Holbær kommunalbestyrelse i snart 8 år. “Jeg er meget glad for valget og det fine hold af kandidater vi fik valgt på mødet” kommer der fra Karen, der ikke bare er blevet kendt for hendes benhårde kritik af den tidligere Venstre-borgmester i Holbæk, men også er kendt for hendes ihærdige støtte til kampen mod biogasanlægget i Sdr. Jernløse. Dertil kommer hendes støtte til beboerne på Tuse Næs der lider voldsomt under kæmpe svinefarme. “Der er ikke noget galt i at have grise, men det går ikke at almindelige mennesker bliver fortrængt fra deres hjem på grund af større og større svinefabrikker” forklarer Karen, “vores drikkevand er også i fare pga sprøjningen med gifte”.

Ytringsfrihed i Holbæk
Blandt de andre kandidater er Thor Blauner Clausen og Gitte Juhl, der begge har en baggrund i det pædagogiske områder, hvor de blandt andet begge har været henholdsvis tillidsrepræsentant og arbejdsmijørepresentant: “Børne området er presset og trænger til et alvorligt løft” udtaler Thor, der har boet i Holbæk hele sit liv og ikke mindst også er kendt for at underholde med sin guitar og sang.

For Gitte Juhl er de ansattes ytringsfrihed en vigtig mærkesag, “vi har set mange afskedigelser og forflyttelser af kritiske ansatte, inkl. tillidsvalgte. Det skal bare stoppes nu.” udtaler hun og nævner at der i Holbæk kommune er et generelt ledelsesproblem, hvor man ikke bare glemmer at lytte til de ansatte, men også prøver at skille sig af med ansatte der kritiserer ledelsen.

På plads nummer 3 blev Jørgen S. Søndergaard valgt. Han brænder blandt andet for miljøet og FNs verdensmål der taler om bæredygtighed både lokalt og globalt. Derudover ønsker han flere cykelstier som kan dække hele kommunen.

Enhedslistens spidskandidater
1 Karen Thestrup Clausen
2 Gitte Juhl
3 Jørgen S. Søndergaard
4 Thor Blauner Clausen

For yderligere information kontakt
Karen Thestrup Clausen 72 36 90 40
Lasse Bertelsen 21 82 48 14