Hvor er Holbæk kommune om 10 eller 20 år

Hvor er Holbæk kommune om 10 eller 20 år, er et af de meget relevante spørgsmål til partierne, som er kommet op bl.a. her på Politik i Holbæk. En konkret diskussion af dette ender ofte i mindre delelementer så helheden forsvinder. I Enhedslistens valgprogram har vi koncentreret os om en række emner, som kommunalbestyrelsen har en indflydelse på. Samtidig har vi den overordnede politik, at vi som kommune skal bruge FN 2030 mål for bæredygtig udvikling, som målestok for vores beslutninger. Opfyldelse af FN målene kræver et stærkt socialt og kulturet engagement fra fællesskabet på alle niveauer. Også det kommunale fælleskab.

Når vi i vores valgprogram skriver, at ”fremtidig svineproduktion baserer sig på sig på økologisk opdrættede frilandsgrise, der fodres med de afgrøder, som økologisk kan dyrkes på gårdens naturlige jordtilliggender”, så hænger det sammen med en bestræbelse på at nå FN mål 15 som lyder: ”Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet”. Dette er jo ikke op til en kommunalbestyrelse ellene en kommune alene, men i Enhedslisten håber vi, at vi er nærmere dette mål om 20 år. Det vi være godt for klima og miljø for alle i kommunen.