Hjælp til udsatte fremfor valgplakater

Pressemeddelelse – Enhedslisten Holbæk                                                                                                        

Hjælp til udsatte fremfor valgplakater

Enhedslisten Holbæk skærer ned på valgplakater og giver i stedet en kontant håndsrækning til Mødrehjælpen i Holbæk og Medusa Krisecenter i Holbæk.

Begge organisationer modtager 5000 kr. til deres arbejde fra Enhedslisten i Holbæk. Pengene overrækkes ved en sammenkomst i Holbæk Sportsby den 10. november.

“Medusa – et liv uden vold” er en forening der tilbyder gratis og anonym rådgivning til kvinder udsat for vold samt deres pårørende.

Mødrehjælpen i Holbæk er en socialhumanitær organisation, som støtter og rådgiver børnefamilier.

”Vi har skåret ned på antallet af valgplakater, og på denne måde er der blevet plads til samlet 10.000 kr. til Medusa og Mødrehjælpen i vores valgbudget” fortæller spidskandidat for Enhedslisten Karen Thestrup Clausen. ”For os repræsenterer disse organisationer en vigtig brik i den sociale tryghed, som vi politisk arbejder for skal være tilstede for borgerne i Holbæk,” siger Karen Thestrup Clausen.

Enhedslisten går i Holbæk til valg på en konkretisering af FN’s 2030-mål for bæredygtig udvikling, og konkret har Enhedslisten satset på at Holbæk skal være: En mere solidarisk kommune, en mere demokratisk kommune og en mere grøn kommune. Enhedslisten Holbæk vil gerne kontakt vise sin støtte til to frivillige organisationer i Holbæk, som meget konkret arbejder med FN’s 2030-mål om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og piger rettigheder og muligheder.

Pengene til de to organisationer overrækkes onsdag d. 10. november kl 15 i Holbæk Sportsby, og interesserede er velkomne.

For uddybende kommentarer kan Enhedslistens Karen Thestrup Clausen træffes på 72 36 90 40.

Stephan Wedel Alsman

+45 5383 8689