Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune har udgivet et udkast til deres planstrategi 2023. Den har vi i Enhedslisten i Holbæk Kommune en række kommentarer og forslag til, som kan læses herunder.
Til: Kommunalbestyrelsen i Holbæk kommune
Sag: Planstrategi 2023.
Emne: Høringssvar fra Enhedslisten Holbæk
Inledning
I det følgende vil flere dele af det udkast til Planstrategi 2023, som kommunalbestyrelsen i Holbæk
har sendt i høring, blive kommenteret og forslag til nye tekster på væsentlige afsnit fremlagt. Men
indledningsvist er der behov for at kommentere indledningen, hvor det fremgår at ” Planstrategien
er endvidere Holbæk Kommunes lokale Agenda 21-strategi, hvilket vil sige, at strategien belyser,
hvordan vi i Holbæk Kommune arbejder på at sikre en mere bæredygtig udvikling.” En helt sikkert
korrekt beskrivelse, men man burde så have haft et tillægsafsnit, hvor man redegjorde for at Agenda
21 var det samlende begreb for diskussioner om /retningslinjer for en bæredygtig udvikling frem til
vedtagelsen af FN2030 mål for bæredygtigt udvikling i 2015. Efter dette tidspunkt afløses Agenda
21 startegier af strategier det følger op på gennemførelsen af FN 2030 mål*.
.
Vækst.
Begrebet ”vækst” anvendes om end ofte indirekte som et positivt begreb i udkastet til Planstrategi.
Men samtidig kan vækst normalt kun foregå ved øgede brug af både fornybare og ikke fornybare
ressourcer.*
I planstrategiens indledning fremhæver borgmesteren at ”Der er en positiv udvikling i
Holbæk Kommune. Vi bliver flere indbyggere, og der er en stadig større interesse for at realisere de
byggeprojekter, der er i støbeskeen. Der er således et positivt fundament for den videre vækst og
udvikling, som vi ønsker i hele kommunen”.
Det ville have været ønskeligt, om der havde været informationer om hvad omkostningerne for
nuværende borgere er ved den vækststrategi, der indirekte lægges op til. Forskellige grupper af
indbyggere har en forskellig omkostningsprofil set fra det kommunale budget. Ligesom det ville
have været ønskeligt med nogle vurderinger af, hvor hurtigt den påtænke vækst i antal indbyggere
skal være. Samtidig er det disse tal, der er nødvendige, hvis man skal vurdere på hvilke områder
man bevæger sig i retning af en bæredygtig udvikling.
Hvorfor vækst? Det er det spørgsmål, som slet ikke direkte bliver stillet. Hvis man stiller et sådant
spørgsmål giver det en helt anden baggrund for at diskutere vækst, herunder hvad det er for en form
for vækst, man ønsker, og hvilken vækst man gerne vil være foruden. Når man har over 7000
borgere, der pendler ud af kommunen, så skulle man måske planlægge efter at færre borgere
fremover er langdistancependlere, dvs at flere bruger lokale muligheder for at handle, arbejde og
bruge kulturelle og sportslige muligheder. Hertil kommer den lokale transport, hvor der er stor
forskel på bæredygtigheden om man planlægger bevidst for cykler og så tilpasser adgangen for biler
ud fra dette udgangspunkt. Hvordan kunne en sådan planlægning med cyklister og fodgængere se
ud?
Det må være forventningen at kommunalbestyrelsen i forslaget til ny kommuneplan 2024 med
baggrund i planstrategien fremlægger forskellige senarier for, hvordan en sådan planlægning kunne
se ud. Hvordan vil senariernes mulighed være for opfylde FN mål se ud – ex CO2 -udslip,
biodiversitet osv. Hvad skal der bruges arealer til – cykelstier, natur, virksomheder, institutioner,
boliger osv i de forskellige senarier?
På planstrategiens kerneområde – nemlig arealanvendelsen er der dog sat tal på væksten, idet man
skriver: ”Arealanvendelse 2050 er fremskrevet på baggrund af den udvikling, der er sket fra 2011
til 2018. Hertil er lagt de politiske ambitioner om mere areal til skov og lavbundsjorde, der er
fastsat i Holbæk 2050. Areal til landbrug er minimeret som konsekvens af de forventede forøgelser
til de øvrige arealanvendelser.” Det er bemærkelsesværdigt at en stor del af arealanvendelsen er
fastsat, som mekanisk fremskrivning af en periode som vel især i de sidste år af perioden har haft
karakter af en højkonjunktur. Når de bebyggede områder stiger fra 8,56% til 10,17% dvs en stigning
på 1,57%* så svarer det til 9,08 km2 eller 900 Ha. Svarende til 33,3 Ha pr år frem til 2050.
Her kunne det være interessant med en politisk stillingtagen. Er det for meget eller for lidt? og
betyder antallet af Ha noget for om man kan leve op til klimamålene og den plan for bæredygtigt
udvikling, som afløser den gamle Agenda 21, når man får læst op på FN2030 målene? Kunne man
bruge et mindre antal Ha til at bygge på? Måske bygge på en anden måde?
FN2030 mål for bæredygtig udvikling.
Kommunalbestyrelsen skriver i planstrategiudkastet, at ” Planstrategiens 4 temaer har rod i flere af FN ́s verdensmål. Verdensmålene bliver således en integreret del af vores arbejde med udviklingen af Holbæk Kommune”,
Herefter så får man ikke mere at vide om, hvad dette konkret betyder. Hvad er det for verdensmål
man konkret henviser til, og hvilken betydning har der for Holbæk kommunes strategier og
konkrete beslutninger indenfor det område, som planstrategien kan arbejde med?
Det følgende er et forslag til hvilke mål og delmål man kunne prioritere. Mange delmål nævner
nationale strategier mv, hvilket ikke betyder at der ikke kan gøres en lokal indsats for deres
realisering.
De valgte delmål her betyder ikke, at andre mål/delmål ikke også i mindre udstrækning kunne være
relevante. Dette er en politisk beslutning. Til de kommende konkrete politiske beslutninger bør man
se resultaterne forhold til de mål, der er vigtigt i en planstrategisammenhæng.
Temaområde 1: Holbæk som klimakommune.
Til dette temaområde er følgende 3 FN 2030 mål vigtige:
Særligt følgende globale delmål kan være lokale pejlemærker:
Delmål 7.2. Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.
Delmål 7.3. Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles.
Delmål 11.2 Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige
transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl.a. ved at udbygge
den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn,
personer med handicap og de ældre.
Delmål 13.1. Modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle
lande skal styrkes.
Delmål 13.2. Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og
planlægning.
Temaområde 2: Natur og Biodiversitet.
Særligt følgende globale delmål kan være lokale pejlemærker:
Delmål 11.7. Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige,
grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med
handicap.
Delmål 14.2: Inden 2020 skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for
at undgå væsentlige negative indvirkninger, bl.a. ved at styrke deres modstandskraft og ved at
genoprette dem for at opnå sunde og produktive have.
Delmål 14.5: Inden 2020 skal mindst 10 procent af kyst- og havområder være beskyttet, i
overensstemmelse med national og international lovgivning og baseret på den bedste tilgængelige
videnskabelige information.
Delmål 15.1: Inden 2020 skal der sikres bevarelse, genoprettelse og bæredygtig brug af
økosystemer på land og i ferskvand og deres tjenesteydelser, specielt skove, vådområder, bjerge og
tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.
Delmål 15.8: Inden 2020 skal der introduceres foranstaltninger for at forhindre indførelsen og
væsentligt begrænses indvirkningen af invasive arter på land- og i vandøkosystemer, og der skal
kontrolles eller udryddes de prioriterede arter.
Delmål 15.9: Inden 2020 skal der integreres økosystem- og biodiversitetsværdier i national og lokal
planlægning, i udviklingsprocesser, og i fattigdomsbekæmpelsesstrategier og redegørelser.
Temaområde 3: Udvikling i by og land
Særligt følgende globale delmål kan være lokale pejlemærker:
Delmål 8.3: Der skal fremmes udviklingsorienterede politikker, der støtter produktive aktiviteter,
skaber anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og innovation, og som fremmer en formalisering
og udvikling af mikro-, små og mellemstore virksomheder, gennem bl.a. adgang til finansielle
tjenesteydelser.
Delmål 8.4: Frem til 2030 skal den globale ressourceeffektivitet inden for forbrug og produktion
løbende forbedres, og det skal bestræbes at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse, i
overensstemmelse med de 10-årige Ramme programmer for bæredygtige forbrugs- og
produktionsmønstre, med de udviklede lande i spidsen.
Delmål 11.2: Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige
transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl.a. ved at udbygge
den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn,
personer med handicap og de ældre.
Delmål 11.3: Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig, og
kapaciteten til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og forvaltning i alle
lande skal styrkes.
Delmål 11.4: Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes.
Delmål 15.9: Inden 2020 skal der integreres økosystem- og biodiversitetsværdier i national og
lokal planlægning, i udviklingsprocesser, og i fattigdomsbekæmpelsesstrategier og redegørelser.
Temaområde 4: En erhvervsvenlig kommune.
Særligt følgende globale delmål kan være lokale pejlemærker:
Delmål 8.5 Inden 2030 skal der opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle kvinder og mænd, herunder også unge og personer med handicap, og med lige løn for arbejde af samme værdi.
Delmål 8.6: Inden 2020 skal andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse væsentligt reduceres.
Delmål 8.9: Inden 2030 skal der udformes og gennemføres politikker, der fremmer bæredygtig turisme, som skaber arbejdspladser og fremmer lokale kultur og produkter.
Delmål 9.1: Der skal udvikles pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder
regionale og grænseoverskridende infrastruktur, for at støtte den økonomiske udvikling og
menneskelig trivsel, med fokus på lige adgang for alle til en overkommelig pris.
Delmål 12.2. Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af
naturressourcerne.
Delmål 12.3. Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger
halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal
reduceres.
Delmål 12.5. Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion,
genvinding og genbrug.
Delmål 12.7: Der skal fremmes bæredygtige offentlige indkøbspraksis i overensstemmelse med
nationale politikker og prioriteter.
Delmål 12.8. Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og
viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.
Afslutning
Når man tager som udgangspunkt, at man skal have en byudvikling i kommunen, hvor lokale
transportbehov kan dækkes af cykler og langdistance transport, som f.eks. pendling skal foregå med
tog, så bliver man nødsaget til at foretage ændringer i de eksisterende udbygningsplaner. Holbæk
lokalforum har tidligere peget på, at det bør etableres trinbræt på lokalbanen til Nykøbing Sj ved
Allerup/Rema1000 i Holbæk vest. Det vil betyde, at man får en mere rimelig cykelafstand fra
udviklingsområdet på Tuse Næs. Dette kunne også være et vigtigt skridt i den transportomlægning,
der er nødvendig jvf klimastrategien.
Som der fremgår af ovenstående er der en række ting, der efter Enhedslistens opfattelse skal rettes
op på i planstrategiforslaget, før det kan anvendes som et brugbart grundlag for udarbejdelse af
kommuneplan 2024.
• Kommunalbestyrelsen må diskutere og finde ud af hvad det er for en vækst man vil have i
Holbæk kommune, således af borgerne kan få en ide om, hvor Holbæk kommune befinder
sig, når det gælder bæredygtighed.
• Varmeplanlægningen er godt i gang, men kravet til at nybyggeri bør være et minimalt CO2-
aftryk ved selve materialevalg og byggeri. Ex mere træbyggeri og mindre beton. Byggeri
bør indeholde solfangere og teknologi der minimerer behovet for energi fra el-nettet.
• Cykelstier prioriteres og alt nyt boligbyggeri skal kunne nås sikkert med cykel fra/til en
station. Dette gælder også ved byudvikling ved kommunens mange stationsbyer.
• Planstrategien skal indeholde mål/delmål fra FN2030 bæredygtighedsstrategien, og det skal
beskrives, hvorledes lokale tiltag kan yde bidrag til gennemførelsen af globale /nationale
mål.
Det er fremhævet, at Planstrategien er førte led i arbejdet for at udvikle indholdet af kommuneplan
2024. Det kommende arbejde er således en gylden mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at Kommuneplan 2024 skal være en del af en samlet strategi for bæredygtig udvikling for
Holkbæk kommune. Det vil kræve lidt arbejde at kommunalbestyrelsesmedlemmerne, men det vil
give en naturlig mulighed for at samle de kommunale startegier fra kommunens øvrige
ansvarsområder i et samlet dokument, således at man på et oplyst grundlag træffet de valg, det
kræver at følge FN 2030 mål for bæredygtig udvikling. Endeligt vil det gøre det nemmere for
borgerne at få et overblik over kommunens mange forskellige strategier. Det vil være en fordel for
alle næste gang vi skal tage stilling til, om den nuværende kommunalbestyrelse løser den opgave de
er valg til på tilfredsstillende vis
Med venlig hilsen
Enhedslisten Holbæk Afdeling
*Søg eventuelt. ”Agende 30” på Udenrigsministeriets hjemmeside
*Borgere i Danmark forbruger ressourcer som hvis hele jordens befolkning skulle gøre ligesådan ville det kræve 4 jordkloder
*578,3 km2 er Holbæk kommunes areal. 1,57% svarer til 9,08 km2.. 1 km2
svarer til 100 Ha
