Nedtællingen er i gang, Helle!

 Kære Helle. Nedtællingen er begyndt. Regeringen har 167 dage til at levere en løsning for vores arbejdsløse medborgere. Ellers står du med ansvaret. 

 http://stopnedtællingen.dk/ 

 I 2013 mister tusindvis af danskerne deres dagpenge. Det skyldes forringelser, som Lars Løkke indførte, da han var statsminister - og som Helle Thorning-Schmidts regering desværre har videreført. Ved finanslovsforhandlingerne lykkedes det Enhedslisten at sikre et pusterum på et halvt år, så ingen arbejdsløse kommer til at miste hele deres forsørgelse.

Dette pusterum rækker kun til den 1. juli. Herefter vil mange danskere stå helt uden indtægt. Ikke fordi de ikke vil arbejde, men fordi der ikke er arbejdspladser nok. Det er mennesker, der i årtier har passet deres job og betalt skat til fællesskabet. Nu har de brug for fællesskabets hjælp, men de møder en lukket dør. Det kan vi ikke være bekendt.