100 DAGE MED ENHEDSLISTEN

Enhedslistens folketingsgruppe har udarbejdet denne plan. Den er et bud på, hvordan de første 100 dage med Enhedslistens politik ville se ud, hvis vi får magt, som vi har agt. Der er hele 100 konkrete tiltag. De er alle eksempler på, hvor meget mere bæredygtigt, demokratisk og retfærdigt, Danmark faktisk kunne blive.
Tiltagene er realiserbare. Pengene passer. Vi kunne gå i gang i morgen.
Men det er stadig kun forslag og oplæg til debat. De bliver først virkelighed, hvis et flertal mener, at retningen er rigtig, organiserer sig om kravene og stemmer og kæmper for dem. Så vi håber, at du vil være med til at dele forslagene, diskutere dem med venner og bekendte. På arbejdet, i skolen, til familiefesten. Møde op, når vi kommer rundt i landet for at diskutere politik på gader og stræder. Fortælle os, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at føre de mange gode forslag ud i livet og få endnu flere mennesker med i kampen for et bæredygtigt, retfærdigt og demokratisk samfund.
Dine forslag, meninger og holdninger vigtige. Derfor håber vi, at du vil dele dine idéer og kommentarer med os på [email protected]. Vi har også gjort det muligt at kommentere hvert enkelt forslag i oplægget, hvis der er et emne, du brænder særligt for. Vi håber, at du vil bidrage med din mening.

Vil du læse alle oplæggene så besøg http://enhedslisten.dk/

God fornøjelse.