Stop tvangs-digitalisering

Stop tvangsdigitalisering!
Digitale løsninger har gjort livet nemmere for mange, men ikke for alle. Vi er ved at skabe en digital underklasse. Og det burde fylde meget mere i valgkampen.
Mange borgere har ikke råd til smartphones og IT-udstyr eller magter ikke at bruge de digitale værktøjer. Det er ikke kun ældre mennesker, der kan blive forvirrede af log in og passwords. Der kan være mange grunde til at være udfordret af IT.
Digitaliseringsstyrelsen vurderer selv at omkring en femtedel af befolkningen er “digitalt udsatte” og ikke med på den digitale vogn. Oveni kommer alle dem som er afhængig af hjælp fra deres børn og pårørende.
Har du ikke styr på de digitale værktøjer, risikerer du i sidste ende at gå glip af rettigheder og ydelser.
Det skal vi have lavet om!
Enhedslisten vil have offentlige serviceordninger der er tilpasset os alle sammen. Også dem der ønsker at få et gammeldags brev i postkassen, ringe til en medarbejder eller møde op.
Digitaliseringen skal frigive tid til den enkelte og plads til nærvær.
Nu og i fremtiden skal der være plads til os alle